Ejlskov.com Print Forside » Ydelser » Ejendomme og virksomheder » Ansøgning om mijøgodkendelse

Miljøgodkendelse


Introduktion

Miljømyndighederne kan stille krav til virksomhederne om at begrænse den forurening, som er en følge af virksomhedens produktion.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder regler om, at en række virksomheder skal miljøgodkendes i forbindelse med etablering samt i forbindelse med ændring eller udvidelse, som kan øger virksomhedens forurening. Godkendelsen skal foreligge inden virksomheden etableres eller en ændring gennemføres. Reglerne for godkendelse fremgår af lovens kapitel 5, hvorfor miljøgodkendelsen også kaldes en kapitel 5 godkendelse.

I forbindelse med miljøgodkendelsen fastlægges hvor meget en given virksomhed må forurene, samtidig giver en miljøgodkendelse virksomheden en retsbeskyttelse i 8 år.

Hvordan får man en miljøgodkendelse

En ansøgning om miljøgodkendelse består normalt af selve ansøgningen bilagt en miljøteknisk beskrivelse.

En miljøteknisk beskrivelse skal indeholde oplysninger om om virksomhedens produktions- og forureningsmæssige forhold. Støjniveau og luftforurening skal beregnes.

Det er vigtigt, at man er grundig med den miljøtekniske beskrivelse ellers risikerer man, at miljømyndigheden fastsætter vilkår, som er uhensigtsmæssige for virksomhedens drift.

Ejlskov A/S har medarbejdere, der har beskæftiget sig med miljøgodkendelsessager, og  som har stor erfaring med såvel industrimiljø som det offentliges miljøforvaltning. Det er vores erfaring, at en miljøteknisk beskrivelse bør udarbejdes i et samarbejde mellem virksomheden og os som rådgiver.